Mere om mig

Jeg er 54 år, er sammen med min mand på 27`ende år, mor til to nu voksne børn, har en svigersøn og et nyt lille barnebarn.

Jeg er et menneske som har levet med en grundlæggende frygt for at blive forladt, ikke at høre til, at være forkert og uden for fællesskabet. Det har ført til, at jeg har kæmpet for at det ikke skulle ske. Jeg har pleaset andre i en grad, som har været meget usund. Det har betydet, at jeg har lukket ned for mine egne behov og ikke lyttet til, hvad jeg havde brug for.

Min krop reagerede meget tidligt med alle mulige symptomer. Symptomer som jeg ikke forstod og som jeg overhørte. Det endte ud med, at jeg som 20 årig blev meget voldsomt syg og fik kontateret bindevævssygdommen Lupus. Jeg blev medicineret og kom på benene igen.

Mit liv fortsatte og jeg fik familie og job. Jeg prøvede at regne ud hvad andre ville have af mig, kæmpede for at de kunne lide mig og på den måde forsøgte jeg at dæmpe den frygt, som hele tiden skreg i mig. Frygten for at blive forladt.

Det var monster hårdt arbejde og betød, at jeg hele tiden var i et energiunderskud. Jeg kunne ikke følge med og følte mig forkert og uduelig. Det er en farlig følelse, når man lever med frygten for at blive forladt og sat uden for fællesskabet. Jeg slappede aldrig af og sov meget dårligt. Jeg fik angstsymptomer og oplevede panikangst. Mit system var i en konstant stresstilstand, og da jeg var 38 år blev jeg dødsyg. Min Lupus brød ud i lys lue, og jeg udviklede følgesygdommen Lupus nephritis. Det er en meget alvorlig nyretilstand, og jeg var tæt på at miste begge mine nyrer.

Mine nyrer blev reddet og jeg stod nu overfor en lang sej kamp tilbage til livet. Det er nu 16 år siden og i den tid der er gået, har jeg arbejdet på, at lære mig selv bedre at kende.

I dag er der ro på min sygdom og jeg har det godt. Vejen hertil er gået gennem at opnå en accept af mig selv, som den jeg er inderst inde. Jeg har arbejdet på, at der er så stor overensstemmelse, som det er muligt, mellem den jeg er inden i og det jeg viser og udtrykker uden på. Jeg har arbejdet på at blive bevidst om, hvem jeg er og hvad jeg har brug for, for at jeg trives. Det er sådan nu, at lader jeg mig presse, så jeg ikke kan mærke hvad der er bedst for mig, er der kontant afregning i min krop. Jeg har fundet den balance, som virker for mig.

Jeg har gennem min rejse til at finde en bedre vej for mig, deltaget i en lang række af uddannelser, kurser og forløb inden for personlig udvikling og alle har de givet mig større bevidsthed og flere brugbare redskaber til, at mærke hvad der er vigtigt for mig, og være tro mod det jeg mærker.

Jeg gør, i mit arbejde, brug af alle mine personlige og faglige erfaringer.